Saturday 27 March 2010

Lørdag

Well, så jeg fik sagt farvel på sprogskolen, hvilket var lidt sørgeligt, det her med at have levet så mange steder de sidste 2 år har den uheldige følgevirkning, at jeg møder en del mennesker jeg godt kan lide, og som jeg har det hyggeligt med, som jeg så forlader. Igen og igen. Men i den forbindelse, lad os tage dagens eksterne fund, som må siges at dække det meste af spekteret, diamesisk, diafasisk og diakronisk:

Først det geniale digt Yorick-Columbus af Nietzsche:

Freundin! sprach Columbus, traue
Keinem Genueser mehr!
Immer starrt er in das Blaue -
Fernstes lockt ihn allzusehr!

Fremdestes ist nun mir teuer!
Genua - das sank, das schwand -
Herz, bleib kalt! Hand hält das Steuer!
Vor mir Meer - und Land? - und Land?

Dorthin will ich - und ich traue
Mir fortan und meinem Griff.
Offen ist das Meer, ins Blaue
Treibt mein Genueser Schiff.

Alles wird mir neu und neuer,
Weit hinaus glänzt Raum und Zeit -
Und das schönste Ungeheuer
Lacht mir zu: die Ewigkeit


Og derefter en sang, jeg har gjort meget nar ad, men som har det awesome vers: "Aunque me duela más que a ti, tengo en la mano los billetes, debo subir al autobús, ya me han pitado un par de veces." Ja, det er el arrebato med búscate un hombre que te quiera:



Tuesday 23 March 2010

Well, tiden går stille og roligt her i Syditalien, vejret er efter 4 fantastiske dage igen vendt tilbage til overskyet og fugtigt. Jeg var til timer idag, og fik mit certifikat, det lader til at jeg lavede en ret overbevisende eksamen, men jeg skød min goodwill i sænk, da jeg forsvarede at vi(de studerende) var politisk inaktive. Lader til at vores lærerinde er involveret i græsrodspolitik, whoops. Still, jeg hader når folk prøver at køre den der "problemet er at folk ikke deltager politisk". Jeg er ikke kynisk og opgivende overfor det politiske system fordi jeg ikke har sat mig ind i noget eller ikke gider arbejde, men fordi det er den reaktion jeg opfatter som naturlig som enkeltperson overfor den forhåndenværende moloch af militært-industrielt kompleks.
Så i går så jeg Aliens 2 -lo scontro finale- directors cut på italiensk streaming(og lærte noget slang derigennem også!), og den var overraskende god. Dubbingen var nu også helt igennem cool("Escono dalle pareti!"- "Sono le pareti!")


Giusy Ferreri med Non ti scordar mai di me


Wednesday 17 March 2010

Vi starter med en lille reklame, der køre for tiden på raiuno; jeg elsker, hvordan de har givet musen emiliansk accent(han er jo fra Parma)





Ikke de store problemer ellers, jeg skal have snakket med et kontor om at få mine eksamenscertifikater i morgen, men der burde ikke være det store problem. Der er en del at lave for tiden til timer, men det føles som om jeg får en del ud af det, og jeg gættede igen kodeordet i l'eredità i dag. Et stort skridt for mig, et lille skridt for menneskeheden. Vejret er ret godt for tiden, hvilket er overordentligt rart.

Thursday 11 March 2010

Torsdag

Jeg ved godt at størstedelen af mine læsere har et romantiseret billede af forholdene i syditalien. I deres fantasi, går jeg sikkert rundt under palmerne i solen, spiser pasticciotti, og kommenterer forårsmodens tendenser("længden på det tørklæde er i overkanten, men det asymmetriske snit får det til at virke!"). Mine sprogtimer bliver sikkert set som en montage, rocky-style(med et soundtrack af van halen eller steve vai).
Det er også tæt på, bortset fra at her regner vildt meget, jeg var nødt til at gå en anden vej hjem i går, fordi fortovet var oversvømmet med vand i ankelhøjde. Åbenbart er der en underjordisk flod i Lecce, der løber under det absolutte centrum. Jeg forstår hvordan den har mulighed for at eksistere selv heroppe på det salentinske højlandsplateau. Desuden, selv hvis en dag starter med solskin, skifter den et par timer efter til regnvejr. Det tøj jeg hænger til tørre udendørs bliver aldrig tørt, selvom det hænger i ly pga. fugtigheden. Angående mine timer, lader det til at de skriftlige opgaver jeg havde lavet med venstre hånd i ferien, åbenbart bliver talt med i en eller anden karaktersammenhæng, og jeg skal ind og snakke om dem på mandag, og der var ting, som lærerinden ikke forstod. Ouchie. Oh well, eksamenerne er bestået, resten er bare bonus.

Friday 5 March 2010

Dagens hit: Nina Zilli, L'uomo che amava le donne, TEKST(Bemærk, der er en lille fejl i linie 7, det skal være povere i stedet for avere)






Yeah, så jeg har pænt meget at lave for tiden, nu hvor jeg følger 3 sprogkurser, og jeg afslog at tage med mine samboer og deres utroligt dialekttalende venner videre på diskotek i går(torsdag er altid sådan), men hyggeligt nok at snakke med dem herhjemme inden de tog videre. Desværre var det mig, der var så uheldig at åbne døren i dag, da ovenboen kom forbi for at brokke sig over larmen i går/true os("jeg siger det ikke igen"). Oh well.
Det er rart at få spillet noget guitar igen, min teknik er ved at komme sig, og jeg prøver at styre min tilbøjelighed til at spille durAdd9 akorder med en ekstra 7er.

Tuesday 2 March 2010

Tirsdag

Timerne er startet igen, og lærerinden droppede et hint om at mine eksamener var gået fint nok. Der er kommet en ny sending erasmusstuderende, og der er en bunke af dem, der har haft italienskundervisning i 7 år eller sådan noget. Vi er nu stadig ikke særlig mange på b2-holdet, så det bliver sikkert fint nok. Jeg var på loppemarked og købte mig en everlast tshirt, der viser sig at være for lille, samt en lonsdale hættetrøje, som er som taget ud af Rocky, og åbenbart en favorit blandt nynazister? Men for 5 €, hvad kan man forvente?
Jeg købte også en italiensk oversættelse af sant'Agostinos le confessioni, som er overraskende letlæselig. Hvem der end har redigeret har i øvrigt skåret de kapitler ud, hvor vores helgen overvejer ondskabens natur, viljen til ondt, og finesserne ved skolesystemet for i stedet at komme hurtigt til de selvbiografiske excesser. Jeg tror ikke helt det er i Augustinus ånd.

Tilsidst, Zero Assoluto med Quello che mi davi tu. Rimeligt stærk.






LINK TIL TEKSTEN

Followers