Thursday 12 November 2009

torsdag

Dagens soundtrack: Tiziano Ferro, Alla Mia Età

Jeg fik skrevet til den relevante professor, og han svarede rimeligt positivt, så jeg satser på at kunne følge et kursus eller to sammen med seminarer. Vi må se hvad han siger. Jeg prøvede også at lave papirarbejdet på sprogskolen, men hende professoren jeg skulle tale med, var der ikke, jeg må sige at det er pænt nok af dem at lade mig være med 2 uger indtil videre uden at have noget skriftligt fra mig.
Så var jeg nede og prøve at melde mig ind i det lokale center, men de behøver en lægeerklæring, hvilket jeg egentlig finder ok sympatisk.
Jeg tænkte først på hospitalet, men det ligger udenfor byen, og jeg gad ikke rigtig prøve at finde den rigtige bus(ingen fartplaner ved busstoppestederne, det ville også være for nemt). Det lader til at der ligger en læge 50 meter fra min lejlighed, men da jeg nåede frem, var middagspausen godt i gang, og jeg tror ikke jeg gider gå derhen nu, kan være jeg får taget mig sammen i morgen.

Det går langsomt fremad med mit italiensk, udover sprogskolen(kun 4 timer om ugen) har jeg også hørt en del italiensk popmusik, skrevet teksterne ned, oversat de ord og vendinger jeg ikke forstod og sunget med igen og igen, og selvom det er en stor hjælp for forståelsen, er jeg ikke sikker på om ikke der er psykologiske følger at at høre de der Tiziano Ferro ting, f.eks. ovenstående link(ja, han græder i musikvideoen), Imbranato(handler om en håbløs forelskelse i en kvinde, der kun er interesseret i ham fysisk) eller Primavera non è +(om affærer. Jeg er i tvivl om det handler om Tiziano der slår op med elskerinden, eller som fortæller konen om elskerinden). Eller Adriano Celentano tingene, Fuoco(udslukt kærlighed og muligvis plastikkirurgi) og Le Stesse Cose(chiasmisk tekst om hvordan ting ændrer sig og alligevel forbliver de samme. Læs: Man kan ikke bede ham om at ændre sig).

Især Tiziano Ferro og hans sentimentale bavl(Imbranato er som en forhammer mod frontalpandelapperne) er kommet bag på mig, og jeg tror jeg er kommet til at indoktrinere mig selv til at mene at tekst, som "Ciao, come stai? -Domanda inutile. Ma a me l'amore mi rende prevedibile" er "vildt sejt". Urgh!

No comments:

Post a Comment

Followers