Her i weekenden var der en miniserie om den hellige Augustinus Sant'Agostino på raiuno, med ingen ringere end Franco Nero(Django!) som den gamle Augustinus, og så får vi hans livshistorie i en række af flashbacks. Der er et overskyggende problem, at handlingen i flashbacks er meget mere interessant end "nutiden". I flashbacks er der tydeligvis også brugt uddrag fra le confessioni til dele af voice overen, hvilket bare gør det endnu mere klart at hvem der end har skrevet dialogen og nutidshandlingen, er temmeligt langt fra Agostinos berømmede oratoriske niveau.
Så man ender med en miniserie, hvor man noget af tiden har Franco Nero, der ser fortabt ud, mens niecen har en eller anden ligegyldig kærlighedshistorie med en tilfældig soldat. Resten af tiden har man "the real deal", hvor den yngre version af Agostino lever det vilde romerske liv, barn med etnisk slavinde(ligner Shakira meget) inkluderet, og hans søgen efter troen, alt mens voiceoveren(den MÅ være taget fra le confessioni) blows your mind.
No comments:
Post a Comment